onsdag den 4. juli 2012

Måske havens dronning.

Blandt mine Historiske roser er der nok én som jeg ville kalde havens dronning, hvis jeg med kniv for struben skulle udpege en. De er smukke alle sammen. Jeg er til de fyldte og duftende og sværger mest til de lyserøde/rosa. Jeg har ikke benyttet en havearkitekt, men fik for mange år tilbage, en clairvoyance, efter endt uddannelsesforløb og velbestået eksamen. Sjovt nok var det Bachs blomstermedicin uddannelsen, men det har egentlig ikke rigtig noget med sagen at gøre.Nå men i den status clairvoyance, så min lærer mig gå rundt i en lille lidt vild have med lyseblå, lyserøde og hvide blomster a´la sommereng. den gang var jeg lige flyttet fra den store kæmpe have i Faxe. Den med orden i sagerne og mange timers dagligt arbejde. Nu var jeg rykket til Køge, til min nuværende have, som bare er en smal lille sag og tja, nu i dag, mange år efter, må jeg jo sande, at jeg står lige midt i min blomstrende vilde have med et hav af lyseblå, lyserøde og hvide blomster sammen med en masse utæmmet grønt. En have man gerne må være i og som sagtens kan nydes på andre måder end med røven oppe og hovedet nede. Når der luges her er det med grovfilen og kun sjældent. Min have er nu en nyde have og det nyder jeg.


Er du til Historiske roser vil jeg varmt anbefale at besøge Torben Thim på Løve rosenplanteskole. Den bedste af alle på området. Jeg er aldrig gået forgæves, eller fået en rose som ikke lykkedes. Bøger fra samme herres hånd er også fantastiske, men pas på. De historiske rosers verden drager og lokker og bordet fanger. Man bliver tryllebundet og forelsket, men gør det noget?

2 kommentarer:

  1. Skønne roser. En vild have, som naturen skaber er det bedste :-o

    Mht. opskrift på babytrøje - har du prøvet at søge på www.garnstudio.com? Du kan søge på emner, strikkefasthed og meget mere. Det skulle undre mig, hvis ikke du finder noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig og ja jeg har fået nk til Garnstudio som jeg vil følge. Tak for tippet.

      Slet