Lille søde Frøken Rosengren.

Nu fik jeg endelig tid til, at udforske den lille bitte butik nærmere. Butikken er poppet op to minutters gang fra min bopæl, men endnu har den kun åbent mandag eftermiddag og lørdag formiddag og jeg har ikke haft ledig tid på disse dage før nu.

 Jeg har gloet vinduer og dagens besøg i butikken skuffede bestem ikke. Det var ikke selveste Rosengrenen jeg hilste på, men så må det nok være den sødeste rosenknop som passede butikken. Glad, smilende og meget imødekommende, lige som jeg elsker butiks personale aller mest. Med den attitude går de lige i hjertet på mig og siden skal der meget til at gøre noget galt i mine øjne. Jeg bliver altid ekstra blød om hjertet, når jeg møder unge piger som elsker et håndarbejde og hende her kan både strikke og hækle og gjorde det. Plus og pil op.

Butikken ligger ret beset ikke på det travlestes strøg, så det er fedt at vide at den er der og det ved i nu, så besøg den for pokker. Lille som sagt, men dog et ganske fint udvalg af garn og bestemt af de bedre kvaliteter og gode priser. Næste gang du skal have strømpegarn, så besøg lige den butik. Der finder man nemlig det bedste strømpegarn jeg nogen sinde har strikket med og i farver, som både gør det sjovt at strikke og at have strikkede sager på fødderne. Navnet kan jeg aldrig huske, men kender den når jeg ser den.

I fin bærepose og endnu en lille pose med neon dot, bar jeg glad mine tre nøgler garn og en lilla hæklepind hjem.

 Nu skal der lige eksperimenteres lidt, før jeg bestemmer mig endeligt med hensyn til farvevalg. Skal jeg flippe helt ud og kreere et tæppe til egen rede, eller skal jeg holde mig lidt på måtten og tænke i baby tanker? Babyer vil der jo altid komme og man kan jo lige så godt have lageret klar.

Jeg er og bliver nok aldrig, hvem ved, den store hækler, men af og til kaster jeg mig alligevel over den enkle pind. Der er store fordele ved hækleriet, ikke mindst vægten for de plagede skuldre. Små fine firkanter kan også rejse med ud i verden på bunde af håndvaskens og kan let tages frem alle steder. Sådan et projekt durde vel egentlig bo fast i tasken? Hmmmm tja, hvorfor ikke?