onsdag den 26. februar 2014

Marocco.

Gør jer rede. Rede til en uge eller meres spam på Marocco/Marrakech. Nu er jeg tilbage i den skønne by, men denne gang i en helt anden ende af byen. Jeg har givet manden turen i julegave, så jeg vidste jo godt, at vi junglerede  med fem ***** men altså, jeg vidste ikke, at det ikke bare er et hotel, men et hotelområde, med mur og port og nærmeste nabo er en vaske ægte prins. Jeg sværger, det er han sgu. Nå men vi blev hente i lufthavnen af en fyr med både frisk koldt vand og en våd vaskeklud, til lige at tørre rejsestøvet af med. På hotellet blev vi modtaget med endnu en klud og en friskpressset frugt drik og besked om, at vi var blevet opgraderet fra superior til de luxe, med kæmpe seng i kæmpe stue med pejs og kæmpe badeværelse med spa. Egen terrasse lige ud til både op og uopvarmet pøl. 
Vores værelse/lejlighed/slot hedder iøvrigt HABIBBA, som betyder sweetheart/darling. Det tager jeg selvfølgelig personligt, da det er bestilt og nu opgraderet, i mit navn.
Om lidt må vi ud i byen på den første tur selv om vi er trætte. Her er man lige ved at dåne, når vi påstår, at vi vil  ind til byen. Femogfyrre minutter gisper de, men vi tror bestemt vi klarer opgaven. Træt er jeg da godt nok efter en dag, som startede kl 04, men der må altså lige nå at ske lidt andet end luxus i mit liv, hvis jeg skal sove roligt i nat.






2 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor ser det lækkert ud, Stella! Det kan da kun blive en god uge :-) Kunsten på væggen ligner en marokkansk udgave af Bjørn Wiinblad - sjovt! Jeg glæder mig til at følge med her den næste uge :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at tilfredsstille dit ønske Lotte. Her er virkelig skønt.

    SvarSlet