fredag den 28. februar 2014

Marocco.

På tur til Atlasbjergene. Denne gang var vi dovne, og købte en tur af hotellet. I beskrivelsen lød det, at vi ville blive kørt i i bjergene, sat af og komme på guidet tur og i bjergene og se de smukke vandfald. Vi har været i bjergene før og ved udmærket, at alle som kører turister der op, får procenter, mad og drikke ved, at tage turisterne i forskellige steder, med påskud af, at man lige kan tage smukke billeder her og så er der tilfældigvis lige en venlig herre, som kommer ud og får lokket dig med ind i hans shop og hurtigt har man fået købt både keramik, tæpper og smykker. Sidst besøgte vi lige en fattig møller, som intet andet havde udover en møllesten, end en døende mor, som vi også lige fik et kig til. Der gik min grænse og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulle på sådan en tur igen, med indlagte fælder. Det gjorde jeg helt klart for chaufføren i dag lige fra start. Sagde, at vi har været her før, har været i bjergene før, har været i alle shops før og har taget billeder fra alle terrassen før, så i dag ønskede vi bare, at komme til målet fra start og bagefter hjem igen. No Problem, er standard svar, men snart blev det åbenlyst, at fyren forstod mindre end næsten intet engelsk og det lykkedes aldrig på fire timers intenst samvær i bilen, at få ham til at forstå andet, end at jeg var en sur kælling, som smadrede hans sideindkomst. Det er helt uforståeligt, at man når man arbejder med turister, og faktisk et hastigt stigende antal turister, dagligt, slet ikke fatter selv simpel engelsk ud over høflighedsfraser som are you happy og is all okay. Også en lidt smart måde at komme til at skabe små indbringelsen misforståelser på.
Jeg er helt helt på det rene med, at når man rejser i et land med så mange underbetalte og fattige mennesker, så skal vi til lommerne. Der skal falde klingende mønt af i en Lind strøm både her og der og der skal handles og forbruges. Den pointe har jeg fattet for længst og giver gerne og ofte og i gode mængder.
MEN, når landet også vil lokke med dyr wellness og luxus og ret dyre middage og slet ikke billige behandlinger og ture, så må man også ændre økonomisk og politisk praksis omkring, hvordan og med hvem goderne skal fordeles. Så vil jeg have lov at forlange, at ikke bare en eneste fed fyr sidder og bliver endnu federe, men går i gang med, at betale skat i rigmelige procenter og som minimum hæver lønnen for sine ansatte, så jeg ikke skal have fornemmelsen af, at deres forsørgelse hviler på mine skuldrer. For så bliver jeg nemlig helt modsat og klapper kassen i. 
STOP THAT SHIT! 
Lad os som venner deles om ansvaret. Du bygger kæmpe luxus hotel og jeg betaler. Du aflønner dit personale anstændigt og jeg giver drikkepenge når det passer mig og ikke når jeg nærmest bliver presset til det og så bidrager jeg til fælleskassen ved, at købe jeres fine varer, behandlinger og ture og giver til værdigt trængende. Hvis det kan være den nye aftale vil jeg blive meget glad.
Intet kan dog tage glæden fra mig ved udsigten til smukke bjerge, smuk natur og nogle søde unger. Den slags fik jeg set i store mængder på dagens tur og tak for det. Atlasbjergene er en smuk oplevelse. Et farveorgie fra gold til overdådigt, krydret med sne på toppen.
Frokost blev indtaget på en af de også hastigt voksende restauranter langs bjergene. Det kan da kaldes frokost i det grønne.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar