torsdag den 27. marts 2014

Det er næsten som at være barn igen.

Ikke fordi, at jeg på nogen måde er misundelig på dem, som knokler med gåden om, hvordan man får et arbejdsliv til at passe ind med små børns mange sygedage. 
Jeg har været der og savner på ingen måde den del af børnelivet. 
Lige nu ligner mit liv bare i høj grad småbørnslivet. Altså hvor jeg er barnet. Det syge barn, som absolut heller ikke passer ind i mine planer. I min kalender står der ikke noget om virus som strækker sig over foreløbig tre uger og der stod heller ikke noget om, at der også sagtens kunne snige sig endnu en virus ind over samtidig. Sådan en med ondt i maven, høje rumlelyde fra samme mave og meget pludselig og akut trang til et toilet. Tror den sidste virus bare var på kort visit. Den gode gamle lever stadig.
Lige nu har jeg lagt en plan. En gå væk virus plan. Den handler om, at jeg i dag passer mine to lektioners dans og derefter holder lang stille weekend med masser af hvile, stille gåture i den gode natur og en masse god og nærende grøn kost. Skal vi så ikke aftale, at jeg er på toppen søndag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar