Hovedlanding.

Jeg er landet. En landing lige på hovedet i hverdagen. Hjemme onsdag aften og besøg af Olga tidlig torsdag morgen. Der kom hun syngende ind ad døren, med favnen fuld af dyner, sove bamser og andet grej. I aften blev det tidlig sengetid for mig. Jeg har hygget og grinet rigtig meget og skændtes en lille smule. Olga sover eksemplarisk når hun sover her, men jeg ligger på de yderste nervespidser. Jeg er på spring og på vagt og hører det mindste pust fra den lille seng. 

Ferie er fedt og den vi lige er kommet hjem fra, er blevet nydt i fulde drag, men jeg må sige, at sådan en omgang med Olga altså også er guld til kontoen. Når man er fire måneder i tre år, er man fuld af gå på mod. Fuld af energi og godt humør, men også fuld af kampgejst og mod på, at stå op for sig selv og sin sag. Man er lige midt i den sproglige udviklingsgrydes kogende centrum og midt i en udvikling af færdigheder, som tvinger en til, at hoppe både forlæns og baglæns når man nu lige har opdaget at man kan. Olgas sprog blomstrer og hun bruger det flittigt både i sang og tale. Sådan en spand kogende energi, skal man være lavet af træ for at modstå. Jeg undres og begejstres hele tiden af hendes påfund. Og jeg bliver kysset og erklæret stor kærlighed i et væk, men jeg bliver også både irettesat, skældt ud, slået og truet med ret voldsomme ulykker. Her lægges ikke fingre imellem.

For det meste er vi gode venner og følges og hjælpes ad.