torsdag den 20. marts 2014

Ny teenager i familien.

Tillad mig lige, at ønske mig selv TILLYKKE med, at jeg fra i dag, er farmor til en teenager. Izabel bliver tretten år i dag. Tillykke til hende. Bemærk lige solen og at det er  international HAPPINESS dag. Glæde og lykke er overskriften for dagen og det har det også været for tiden med Izabel. 
Den fantastiske tid med lille buttede baby Izabel. Den tid, hvor vi ikke kunne få hende på benene hurtigt nok og håbede på, at man ville være den første som så, at hun tog sit første skridt. Pludselig gik hun og blev en lille pige som kunne mere og mere på egen hånd. Jeg fik lov at følge kampen med ordene, både de talte og de læste. Vi fulgte børnehavepigen og den store stolte skolepige. Jeg fik lov til, at rejse ud i verden med hende og hendes lille kuffert. Hun indtog verden og vores hjerter for altid. Hun indtog, tog og betog os. Alle elskede Izabel. Jeg har fulgt hende med farmoderens af stolthed svulmende hjerte, men jeg har også set til med smerte, når hendes liv tog store dramatiske kolbøtter. Når venskaber gjorde ondt, når livet blev svært og hver gang håbet, at den samme glade pige ville dukke frem igen og det hjorde hun. Med nye erfaringer, små ar på sjælen og klogere på livet. 
Det er efterhånden over tre år siden jeg selv har haft en teenager i huset. Nu er jeg farmor til en. Jeg glæder mig til, at følge den modning og udvikling som vil præge den kommende tid. På godt og ondt skal Izabel prøve kræfter med livet. Den egentlige opdragelsestid er slut. Nu skal der støttes, rådes og guides og holdes en støttende hånd over det liv, som kun Izabel kan leve og bokse med. Der vil ske mange forandringer de næste år. Personlighedsmæssigt, skolemæssigt. Der skal træffes store valg og fravalg og hele tiden vælges vej. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Izabel nok skal klare sig. Hun er gjort af samme stof som tumlingen. Den som ofte vælter, men altid kommer op med hovedet først. Izabel har samme sind som forårssolens stråler, man bliver mild og glad i hendes selskab og der er aldrig langt fra gråd til latter. Men der er også alvor i den unge dame. Masser, og tænksomhed og plads til eftertænksomhed. 
Jeg glæder mig til, at følge den unge pige Izabel,stadig at give tryghed og omsorg og mærke tillid.
Det kan umuligt være tilfældigt, at netop Izabel har fødselsdag på den internationale HAPPINESS DAY.

6 kommentarer:

  1. Puha, det får tårerne frem i øjnene på en mor der ikke kan forstå hvor tiden dog bliver af.....

    SvarSlet
  2. Åh ja sådan er det jo Stina. Tiden løber med vores unger og tja, pludselig står man altså med en teenager. Tillykke med hende.

    SvarSlet
  3. Et meget rørende indlæg - Izabel lyder til at være en rigtig dejlig pige, men hun har også en meget forstående og dejlig farmor. Tillykke til jer. Kontakten mellem jer er guld værd!!

    SvarSlet
  4. Tak for de meget søde ord. Og ja, Izabel er en virkelig dejlig pige.

    SvarSlet
  5. Hjertelig tillykke med Izabel, der er så heldig at have dig som farmor! Teenagealderen er også en skøn alder. Der sker så mange ting. Min datter har kun knap 3 måneder tilbage som teenager. Tiden går så hurtigt, og det er svært at følge med. Heldigvis er du god til at følge med i Izabels liv, og jeg tænker, det er GULD værd for både dig og Izabel.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  6. Tusind tak Lotte. Ja jeg halser efter og prøver at følge med og ved jo af erfaring hvor stærkt tiden løber.

    SvarSlet