lørdag den 19. april 2014

Det smukkeste energi vejr.

Ja jeg ved det. Jeg måler i energi. Jeg ser, føler, måler i og samler på energier. Det skønne påskevejr som vi lige nu er beriget med, er af den slags, som fremkalder de bedste energier i os alle og som giver energi, som igen får os til, at bruge energi. Jo mere energi vi bruger, jo mere får vi. 
I går brugte jeg energi på og fik af, at klare en masse praktiske ting hjemme først på dagen. Spiste en dejlig mættende frokost med min ældste søn inden han tog på aften arbejde. 


Vi nåede også en god travetur til både strand og byen, hvor vi kunne nyde en kop kaffe i solen ved Køge skitsesamling.




Haven fik jeg taget hul på. Nu er alt det visne og tørre fjernet, hvilket gav luft og lys om havens planter. I dag skal ukrudtet stå for tur. Det mest geniale jeg nogensinde har gjort i min have, er at arbejde med blomstrende bunddække. Jeg er fri for en masse lugearbejde, haven ser hele sommeren grøn ud og en stor del af sommeren er der noget som blomstrer. Lige nu er det Kærmindesøster som breder sig og lyser op. Jeg elsker den lille fine, men super hårdføre blomst med sin søde lette blomst.


Min Magnolie blomstrer lige nu. En plante som altid skal være i min have, og mine mig om alle de skæbner, på godt og ondt, som jeg har mødt via mit job på behandlingshjemmet med den smukke blomst i sit navn. 


Klokken var mange, før jeg forlod haven og lod mig underholde af lidt tv og mit strikketøj.
Dagen i dag tegner endnu bedre vejrmæssigt og det skal udnyttes til fulde. Jeg har planer og ikke så få endda.
Sæt igang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar