lørdag den 19. april 2014

En hjertesag.

Afsted på cyklen trak den lille søde Frk Rosengren hårdt i mig. Nu ved jeg, at der er en dreng i støbeskeen i familien og lod mig forføre af lyseblå farver i flere kvaliteter.
Pludselig næsten som en nyopfunden farve. Vi har i min familie og omgangskreds ikke været forvænt med drenge i flere år. Bevares Lui har skam fået en masse strik, både i blå farver, men også i mange andre kulører. Nu var der lige en undskyldning for, at fylde lidt blåt på hylderne igen. 
Og så lige et par meter af den sødeste elastik blonde....bare fordi det var en mulighed såmænd.


Haven er blevet befriet for en masse ukrudt. En hæk er klippet og fliser luget. En trappe er vasket og havemøblerne har fået puder og tæpper i. Kort sagt. Haven er blevet beboelig.
Olga og hendes mor hev mig væk for et par timer, hvor der både blev plads til besøg hos byens isbutik, tur gennem skoven og leg på legepladsen, som havde fået nyt legeredskab. Et fint grønt hjerte, som flere kan sidde i og tage en stille gyngetur, eller bare sidde stille i. Når store børn kan kravle op på taget, fik Olga også lyst til at prøve, men det blev dog lige en tand for farligt.


Faktisk et rigtig fint hjerte med mulighed for også at være stille på legepladsen og så endda i fine omgivelser.

2 kommentarer:

  1. Wow et fint hjerte.
    De der garnfarver er skønne. Indecita kan ikke vaskes i vaskemaskine vel ? Jeg tænker garn til mit kommende barnebarn.
    Lige nu bliver der strikket gråt. Godkendt af moren til den lille pige. Som hun siger, det kan sagtens kombineres med rosa :-)

    SvarSlet
  2. Ja Kirsten, den er til håndvask, men personligt bruger jeg vaskemaskinens uldprogram og der er aldrig sket noget. (Endnu)
    TILLYKKE, hvor bliver det spændende med barnebarn. Hvornår kommer den lille ny til verden?

    SvarSlet