tirsdag den 29. april 2014

En stor pige med nye vaner og hverdag.

En skøn solrig dag sammen med Olga. For første gang, var vi på Køges rigtig gode børnebibliotek. Stedet hvor jeg kom rigtig meget med mit yngste barn. Dengang boede vi, lige som nu, meget tæt på stedet og vi kom der fast en gang om ugen. Den tradition vil jeg have ind sammen med Olga. Læselysten er, efter min mening en af de bedste lyster og laster man kan have. Læs for pokker da og husk at læse rigtige bøger af papir. Bøger er en skattekiste af viden, underholdning, morskab og fri adgang til din egen fantasi. Det som opstår mellem dig og bogen er unikt og kun du sætter grænser for fantasien. Jeg elsker bøger og har altid gjort det. En arv jeg helt sikker har fået fra min far, som nærmest slugte litteratur. Han åd bøger og læste ofte bøger flere gange. Jeg læser nærmest aldrig en bog mere end en gang. Når jeg er gennem en bog er jeg mæt og lægger fortællingen bag mig. Jeg skal videre. I mit liv lige pt, læser jeg langsomt og forskellig typer litteratur på samme tid. Andre gange sluger jeg nærmest en bog. Ja nærmest bor i den. Den glæde vil jeg gerne give videre, lige nu til Olga, men også de andre små jeg kender og en gave fra mig, er ikke sjældent en bog. Hvad hjertet er fuldt af , som man siger.

I går var der også en gave til Olga. Olga som snart bliver tre år og dermed træder ind i DE STORES rækker og dermed ind i BØRNEHAVEBØRNENES verden. Madkasse og tilbehørs box fra XOEINDING på nettet.


Tjek lige de vildt søde madkasser og andre børnesager i den shop.
På torsdag er første dag i børnehaven og JEG skal med. 
Dagen i går bød også på lidt kreativt for Olga, hvis mor også snart har fødselsdag. Uhhhh den slags hemmeligheder er svære at holde på men det gik......næsten. Hendes mor er vist ikke i tvivl om, at der vil være en gave på dagen og at den er Home made. 


Og skulle der ellers mangle godt humør, kan en tur på motorcykel peppe gevaldigt op.


1 kommentar:

  1. Hvor bliver hun stor, Stella! Hvor dejligt for dig, at du skal med i børnehaven :-)
    Køge Børnebibliotek er bare et hyggeligt sted. Ved du, at man kan aflevere brugte sandaler der indtil på mandag? De samler ind til børn i Nigeria, så de kan få sko på, når de går til skole. De mangler sandaler i str. 22 - 40. Jeg skal i hvert fald forbi med et par inden på mandag.
    Kh Lotte

    SvarSlet