søndag den 21. september 2014

El Tapæo

Tillad mig lige, at reklamere lidt for den skønneste tapas bar lige midt i hjertet af København.
Super enkelt og meget hyggelig indrettet. God betjening. Super lækker mad. Der er tapas menuer, men også et godt og varieret kort med små tapas retter og aller bedst, masser af muligheder for vegetarer. 
Det hyggelige sted dannede kulissen for dansedullernes arrangement i går. Vi hyggede så det drev ned ad væggene, spiste den lækre mad og drak Cava i rigelige mængder. Sådan en aften giver god plads for mere personlige samtaler end ud og ind på danseskolen levner og så var der grin, mange grin.
I dag pakkes kuffert, vaskes, bages og ordnes. Kl 3.30 vil mit vækkeur kalde på mig. Turen går til det Portugal som alle roser og som vi endnu ikke har besøgt. 
Jeg trænger, det er ingen hemmelighed. Den sidste tid har været travl og fyldt med sygdom, så jeg forventer mig meget af en uges ferie med sol, havvand, lækker mad og godt selskab.
De Små er klar til at indtage huset og forkæle katten. De nyder den ekstra plads når de bor i vores hus og vi nyder at de gider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar