Fødselsdag.

Hold op som tiden løber. I hverdagen opdager man det knap nok, men hver gang vi fejrer endnu en fødselsdag slår det lidt som en hammer i nakken. Hvor pokker blev tiden af? I går blev min klinik tolv år og de år er simpelthen gået så stærkt at jeg har svært ved at tro det. Man siger jo, at tiden flyver når man er i godt selskab og det er jeg hver eneste gang jeg er på arbejde. Jeg arbejder ikke hver eneste dag og jeg arbejder sjældent på de tider hvor andre sædvanligvis arbejder. Jeg arbejder lige så ofte om aftenen eller i weekends. På de tider hvor mine klienter kan, prøver jeg at være til rådighed. Jeg tror aldrig jeg har haft en eneste dag, hvor jeg ikke gad mit arbejde, eller har haft en klient som jeg ikke brød mig om. Når man er så tæt på et andet menneske og det andet menneske lukker dig ind i det aller helligste og måske endda hemmeligste, så kan man ikke andet end få sympati og kæmpe respekt for det menneske. I min klinik kommer man ikke just for at more sig eller modtage wellness. Her er der ofte både dyb smerte, fortvivlelse og kæmpe sorg på tapetet. Her er grinet meget, blevet lettet mangt et tungt hjerte, men også dryppet tårer i litervis. Alt sammen i en proces hvis mål er, at ændre på sit liv, at komme af med gamle tunge byrder og springe ud af snærende bånd som andre har bundet og spundet gennem mange år. Jeg kan ikke andet end elske mit job og gå til H er en opgave med stor ydmyghed. 

At der allerede er gået tolv år er bare ikke til at forstå. Spændende hvad de næste tolv år må bringe både mig og min lille klinik.