mandag den 15. september 2014

Skriiiiiiid ud af min konto/mit liv NUUUUUUU.

Den dejlige fest med Olga og "De Små" blev afløst af sand gru for mig. Nogen havde hævet 982 USD ( omkring 5000kr) fra min PayPal konto. Jeg indberettede straks og PayPal er også rosende hurtige og sporede selv problemet og satte gang i større beskyttelse af min konto og med, at opspore bagmanden. Fuck hvor er den slags grænseoverskridende. Så intimiderende. En ting er at blive bestjålet 5000kr , noget andet er den følelse af afmagt, afklædthed, dumhed, hjælpeløshed som følger med. Paranoia klæber til hver en mail og hver en besked, som man ikke tør røre eller klikke på. Lige nu ved jeg ikke hvornår hvem er hvem, eller hvornår jeg skriver med min hacker.
Jeg føler mig beluret og voldtaget. Sat ud af styringen i mit eget liv. Håber sagen snart vil være opklaret og mine penge blive tilbageført til min konto. Men en ekstra lille frygt har plantet sig i mig. Min barnetro har lidt et knæk. Min tillid er blevet svigtet og misbrugt. 
Heldigvis tager det ikke glæden fra oplevelsen ved den dejlige lille fest som "De Små" holdt. Der var blå saft og mega lækker kage, samt grøntsagsstave med ultra lækker dip.



Olga var glad og tryg og følte sig hjemme i den hyggelige lejlighed. Så tryg, at hun oven i købet var med i kælderrummet.
Området omkring Musicon er vi andre jo allerede blevet fan af. De spillende gynger var da også et hit hos Olga. 
Regnen forsinkede os dog lidt, så dagen kom til at glide over i noget som betød Olgas spisetid og snarlig træthed. Den slags kan børn bare ikke overskride uden konsekvenser. Vi var smarte og resolutte og tog afsted mod en lækker lille Thairestaurant i Roskilde hvor vi flere gange før har følt os meget godt behandlet på. 





Lige i går var ventetiden før bestilling rigmelig lang, og efter følgende ventede vi næsten femogfyrre minutter på maden. Uden en undskyldning og uden et smil eller forståelse. Den slags gør, at et sultent og træt barn, overskrider tærsklen for sult og går over i fasen hvor de ikke kan spise. Trætheden og sulten gør en barn i stand til kun at kunne skrige og være urimelig (og for andre mennesker uopdragen og øretæveindbydende og pisse irriterende og selvfølgelig er det irriterende og det er ikke de andre gæsters problem), sådan et barn som andre gæst tænker om, at hvorfor ligger hun ikke i sin seng og hvorfor gør den mor dog ikke noget og og og. Det er helt ærligt også meget irriterende at gå ud og spise, betale en masse penge og så blive forstyrret af en skrigende møgunge. Men til vores forsvar vil jeg sige, at den sag godt kunne være håndteret meget anderledes og på en måde, så en i selskabet ikke skulle fremstå som noget hun reelt ikke var. Igen et stort øv oven på en dejlig fest. 


2 kommentarer:

  1. Puhh ha jeg forstår godt din paranoia ovenpå den oplevelse.
    Og øv for en dum situation på spisestedet. Det er rigtig ærgerligt.

    SvarSlet