onsdag den 1. oktober 2014

Planer er der nok af.

Ind i mellem kniber det med tiden. Helt nøgternt må jeg også indrømme, at mit energi niveau endnu også kun er oppe på omkring det halve af normalt, men jeg er stærkt på vej.
Takket være en helt fantastisk kinesisk uddannet akupunktør, er jeg i kraftig bedring. Foruden lungerne, arbejder hun på mit gamle invaliderende piskesmæld, som for første gang i ca atten år lader sig rokke ved. Jeg er meget begejstret. Ved siden af, bliver jeg løbende testet og behandlet af en lige så god og indsigtsfuld kinesiolog. Der arbejdes i dybden og den slags tager tid, men mange af mine skavanker er også lige så gamle som jeg selv. Den slags kureres ikke bare med et snuptag.
Den Portugisiske sol og helsebringende ro, har helt sikkert også skubbet til min healing.
Jeg er på vej op, hvilket jeg er lykkelig for. Den energi jeg har bobler og planer og nye idéer står igen i kø for at komme frem i verden.
I dag roder mit arbejdsbord med garn, hæklerier, strik og sytøj. Der er gaver i støbeskeen. Både lidt farmor er vild med dig gave, begyndende julegave produktion, barselsgave og en rund fødselsdagsgave. 


Farmor er vild med dig gaven er netop færdig. Grøn med hvide prikker og påsyet kanin på forstykket. Slut med kaniner. De er gået ud af lager, så godt der var en vaks sælger fra Esbjerg som gravede den sidste Ninus frem og i hast smed den i en kuvert til mig. Sådan har jeg sikret popularitets garanti på Farmordagen på fredag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar