I morgen er alting helt anderledes. I morgen skal hun hentes i vuggestuen for aller sidste gang. Man ved jo, at dagen vil komme, men alligevel virker den slags altid meget pludseligt og her også meget vemodigt. Pigen er klar og glæder sig, men ved jo i realiteten ikke hvad der venter. Den gode normering og det høje service niveau er for altid væk. Fra nu hedder det flere børn pr voksen og klar dig selv i meget høj grad. I børnehaven forventes en høj grad af selvhjulpenhed. Der er hverken tid eller hænder til for mange snørebånd eller toilet hjælp.
De fleste vuggestue børn er gjort klar og de fleste klarer det jo så fint. Vokser med opgaven og bliver på kort tid meget store og selvkørende. Uanset hvad, er skiftet stort, om ikke andet så for forældrene, som meget naturligt frygter for deres lille pus i den store vilde verden befolket af kæmpe store og meget vilde femårige. Jeg kan høre det og jeg kan huske det. Jeg ved af erfaring, at det hele nok skal gå, og at børnehaven slet ikke er så farlig som den kan se ud, men jeg kan alligevel godt mærke suget allerede. Jeg kan godt mærke en klump i halsen, som jeg ved vil presse på i morgen, når jeg står med en lille snart tre årig i hånden og skal sige farvel for aller sidste gang. Ikke bare farvel, men farvel og tak for alt. Også tak for den måde, man har haft overskud og interesse i, at tage hånd om os bedsteforældrer når vi dukkede op. Det vidner om kæmpe overskud og empati. Det har de da helt sikkert også det nye sted, men frygten går mere på, om de har tiden til at vise og udøve det.
Daginstitutionerne er pressede på tid, på personale, på børnetallet og økonomien. Der løbes stærkt og der knokles hårdt de fleste steder, men selv med forståelsen uden på tøjet, er det svært at overdrage sit eget guld til løvens hule.
Mon ikke vi trænger til, at dulme nerverne med en tur i julepyntede Tivoli efter hentningen i morgen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar