mandag den 24. november 2014

Både og, og stort TILLYKKE.

Treogtyve år er jo ingen alder for os som er meget ældre, men når det er alderen på ens eget yngste barn, er det pludselig en ret høj alder. Hvor fløj alle de år pludselig hen? Det føles stadig som i hår, at det lille pus så dagens lys. En smuk og god hjemmefødsel en søndag aften. Den slags glemmer man jo ikke sådan lige. 
Nu er drengen stor og ret beset ikke en dreng, men en flot ung mand på næsten 190 cm. Samboende med sin søde kæreste og skal oven i købet, for første gang i sit liv, holde jul hos andre end far og mor. Den slags man ved vil komme, men alligevel bliver man overrasket når det sker. 
I aften fejres han af kæresten med biograf og god mad. I går havde vi fornøjelsen af ham. Mega gåtur gennem et dunkelt Roskilde i et par timer, hvor vi kom vidt omkring, både fysisk og emne mæssigt. Aftenen sluttede vi på Snekken på havnen. Super hyggeligt sted, hvor de ved hvordan nordisk mad skal laves. God smag på alle områder. 
Tillykke til mors den lille, for det bliver han, uanset hvad, ved med at være. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar