søndag den 21. december 2014

Den gavmilde Nisse, som har hjertet på rette sted.

Morgenens nissegave var helt vild og ramte bare SÅ meget plet.


Min nisse havde virkelig tænkt på både mig og andre og været i det store spender hjørne. 
En bog fra min ønske seddel. En autentisk fortælling om en pige, som vokser op blandt aber.




Den glæder jeg mig virkelig til at læse.
En billet til AC/DC koncerten i Roskilde til sommer, hvor jeg bagefter har fået at vide, at to af mine drenge også skal med, samt en del flere som har købt billetter samlet. Det bliver SÅ fedt.





Et hårspænde fra Christianias julemarked. Den nisse hører, og opfylder, åbenbart det mindste pip om et ønske.


Tre poser FairTrade kaffe, som laves direkte i posen og giver to kopper kaffe pr pose. Ved køb støtter man et kvinde kooperativ, som giver kvinder et stykke jord til dyrkning. Den slags elsker jeg jo. Jeg får en god kop kaffe uden diverse tilsætninger som samtidig er forarbejdet af mennesker, som både har gået en ok løn og ok arbejdsvilkår og samtidig givet et andet menneske mulighed gor, at skabe sig et solidt fundament og mulighed gor, at klare sig selv og sine. Vedhæftet var en kvittering på, at jeg nu støtter en SOS børneby hver måned. Ikke et enkelt barn, men byen, til gavn og glæde for mange.


Tak du søde nisse. Tak for gode gaver, som gavner andre end kun mig. 
I dag havde en anden nisse sørget for underholdning for min mand og "De Små". 
Brunch på Kaffesalonen ved søerne, efterfulgt af en tur gennem Tivoli og sluttede af med lækker tapas på El Tapeo. 




En dejlig dag, med fuld fokus på nisserier, jul, hygge, samvær og lækker mad.
Julen er lige om hjørnet. Vi presser det bedste ud af den og nyder alt hvad vi kan. Sådan en julemåned går alt for hurtigt. Alt, alt for hurtigt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar