De nye tendenser sniger sig ind på os.

Nu har håndværkeren set på sagerne. En pris er fundet. En masse tegnerier har krydset forskellige hænder, træ er bestilt, maling er leveret og den sidste farveprøve er godkendt. Nu venter vi på en start dato og nå ja, at jeg fylder to stuer og et køkkens løsdele ned i en masse flyttekasser. 

I omkring fjorten dage skal vi regne med, at bo i kasser og med alle møbler i en klynge midt i stuen.

Det er vel ingen sag at vente, når man venter på noget godt. De nye tendenser bliver helt sikkert fine. 

Jeg ved bare, at det bliver godt. Alt det "rigtige", det for polerede og det som ligner noget som bare skal passe sammen, bliver ændret til noget, hvor solen lukkes ind og kan blande sig med god energi, som igen kan omdannes til kreativitet, sjov og leg. 

Jeg ved at jeg ikke tager fejl. Turkis bliver ikke for meget for mig. Turkis er min lykke sten og der med en farve, som altid vækker glæde i mig. Turkis er en ordentlig mundfuld det indrømmer jeg gerne, men her bliver den rigtig. Den rigtige for os og især den rigtige for mig. 

I morgen har jeg fået foræret det meste af en fridag. Den skal bruges til at pakke ned i. Men først skal jeg lige have løst en vild infiltration op. Der er forsøgt med massage, tryk, kulde, varme, udstrækninger, massagebold. Det sidste bliver en god dosis muskelafslappende og smertestillende medicin og en nats søvn. Det her har jeg ikke lige tid til. 

Senere skal jeg fortælle om spændende behandlinger jeg har prøvet i denne uge, men først skal der hviles.