lørdag den 28. marts 2015

De nye tendenser tager form.

Reolen begynder at finde sin form. Der mangler stadig rum, noget indmad og en gang lak. Vægge og lofter skinner og stråler i alt deres hvide renhed. Havestuen males der stadig på. Alt det rå træ sluger masser af både grunder og maling og kræver flere lag, men føj, drt bliver fint.


I dag har et vindue og en enkelt køkkenlåge mærket den Marrokkanske stils indtog. Vinduet er et lille smalt et bagerst i køkkenet, som jeg mente ville få lidt sjæl og dybde med en turkis på sig. Jeg tror bestemt jeg får ret. 


Turkise låger har gippet i mange når de hørte det. Jeg har da også selv været spændt, men aldrig i tvivl. Med den første låge, kan jeg se, at det her køkken nok skal blive godt. 


Der er stadig en bid vej til det endelige resultat. Der er stadig meget som skal males, hylder som skal monteres, lamper som skal findes og købes, stole og en lampe som skal fragtes hjem og bla bla bla.
Vi når det nok. Jeg venter fint, når det er på noget godt og det er det her.
Jeg glæder mig til, at bage, kokkerere og drikke kaffe i de omgivelser her. Om lidt, om snart, når tiden er inde.

1 kommentar:

  1. Hold kæft! Det ser godt ud. Super fedt med vinduet ;-)
    Og SÅ meget mere dig.
    Glæder mig til at se det endelig resultat.

    SvarSlet