mandag den 30. marts 2015

En kærkommen flugt.

To dages institutions lukket på Amager passer for så vidt ganske fint med mig. Jeg står ultra tidligt op og vender sent tilbage til hjemmet. Bare mandag og tirsdag. Mens jeg er væk, sker der ting og sager i hjemmet. Der er mere og mere knald på farverne og for hver dag, er nu en ny ting som er afsluttet. 
Der er dog lidt forsinkelser på træ til reolen og brædderne til hylder kommer også først om lidt tid. I dag skulle der gerne ske et par trin nærmere mod slut. Altså slut gor håndværkerne. Bestemt ikke for mig. Jeg skal igang med udpakning, afvaskning og maling. Der er en pæn stak møbler som også lige skal have et pift. Til sidst skal der jagtes lamper og i sidste ende en elektriker, som gider montere og justere. 
Der anes lys forude. Faktisk passer det mig strålende, at der ikke lokkes med det fineste ude og have vejr. Påsken skal dog ikke kun handle om hjem og maling. Der er også afsat tid til både wellness og tur ud i det blå med "De Små". 
Men først endnu en dag på Amager. Med en pige som er  meget tre år som man efter bogen kan være. Sådan en menneskelig udgave af Hoptimisten, i ved den lille fyr med fjedder i kroppen, som bevæger sig ved mindste pust. En treårig krop er sjældent i ro og snakketøjet flyder over med små blinkende guldkorn. Sproget jongleres der med, så farmor konstant forbløffes. Jeg balancerer mellem alle de roller jeg for tildelt og prøver at følge med. Jeg er alt fra abemor til tandlæge. Begge ret krævende roller siger jeg bare. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar