onsdag den 4. marts 2015

Forår med et twist.

Jeg er altså ikke en af dem, som opgiver, at kalde en forårsdag for det den er, selv om den unægtelig ændrer kasket op til flere gange på en dag.


Her er der både masser af sol, regn og sne. Inden døre hygger jeg med friske tulipaner, en lille forårsblomst, en doven kat, masser af frugt og lækkerier, et strikketøj som godt nok er kedeligt lige nu, men dog trods alt vokser. Ikke mindst har jeg lagt hele varme rugbrød og plader grove boller bag mig.
Energien kommer direkte via akupunktørens nåle, som i dag bla blev sat i neglekanterne (AV) for at booste energien og vække min slumrende milt og sparke røv til de genstridige lunger. Jeg tror sgu det virkede. 
Zumba damen har desværre aflyst aftenens time, da hun er syg, men så napper jeg bare en ekstra dans  hjemme og Hop Shop med styrketræning er på pletten og den svigter jeg ikke. 
Og jeps jeg sværger. Gennem regndråberne kan jeg altså sagtens skimte foråret. 
Jeg er et ukueligt forårsbarn. Et snurrende forårsmenneske, så mit forår ødelægger man ikke bare med en smule regn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar