søndag den 22. marts 2015

Fremme igen.

Så har jeg igen indtaget mit Ribe hjem. Der er pakket ud, åbnet op og luftet ud. Første dejlige kvinde har været på besøg og sammen gik vi den første gode tur gennem byen. Motion og snak er en kombi jeg virkelig nyder. Den slags gør godt på alle planer og er god fornuft for både krop og hjerne. 
Efter en uge, hvor jeg har danset hver eneste dag, er det dejligt at indtage mit andet liv, hvor der stadig er plads til at øve dans, men ellers ligger fokus på andre ting.
Søndagen skal bruges på kirkegang med den kommende konfirmand, efterfødselsdagsfejring med lagkage, aftensmad med de dejlige damer, en gåtur i det landlige og hjembringelse af min store smukke pige. Hende skal jeg nyde to dage med i huset. 
Det er ugen hvor der skal købes endnu en maleprøve som skal dekorere facaden og jeg vil holde vejret mens den pernitne kommune herre igen besigtiger godset. 
Forhåbentlig får jeg også sat en date op med en lokal tømrer, så vi kan komme igang med vindues skiftnings planerne. I fredede huse er vejen lang fra tanke til handling, men der er hul igennem. Nu skal der vurderes, bydes ind, tegnes og søges. Håber vi er på plads omkring det sidste forår/den tidligste sommer. Det bliver helt sikkert fint med nye vinduer og malet hus. 

2 kommentarer:

  1. Tillykke med renovering av huset. Håper dere får en mild og vakker vår😄

    SvarSlet
  2. Tak Hilde, men vi desværre kun ved at søge om tilladelser og godkendelser af farveprøver. Den slags tager lang tid når man bor i et fredet hus.

    SvarSlet