For mit vedkommende blev kvindernes internationale kampdag brugt i Nørkle Caféen. Et netværk af kvinder, som samles om vores fælles interesse, håndarbejde, mens vi hygger og snakker om løst og fast. Her vendes mange emner. Et meget uskyldigt projekt vil jeg mene, men sådan er det jo slet ikke for alle kvinder i verden. Ikke alle steder, kan en kvinde nogen sinde tage sig tid til en aktivitet, som kun handler om hendes eget behov, lyst og ønske. For mange kvinder, er livet underlagt hendes fars og senere hendes mands luner, interesser og behov. Her bliver en kvinde ikke spurgt, hørt eller betragtet som et selvstændigt væsen med ret til egne meninger, ønsker, behov eller rettigheder af nogen art. Nogle steder ses en enlig kvinde på gaden, som et selvfølgeligt og oplagt offer for voldtægt, vold og spot. Nogen steder kunne en kvinde blive pisket for ytringer som dem vi gladeligt slynger om os i Nørkle Caféen. Der er så uendelig lang vej mellem lighed og ligeret mellem mennesker i verden og mellem kønnene mange steder, at vi også i vores del af verden bør følge op og støtte med alt hvad vi kan. Så længe der ikke er lighed, mener jeg aldrig vi som medmennesker kan læne os tilbage og påstå, at kampen er slut.
I år er hundred året for kvindernes valgret i Danmark. Den er endnu ikke opnået i hele verden. Den slags er en sag for alle, en vigtig sag som vi alle må kæmpe for.
Verden er aldrig mere velfungerende end det svageste leds beskaffenhed. Verden er så langt fra fuldkommen. Verden er vores alle sammens og dermed alles ansvar.
Hvor to mennesker er samlet, er der basis for undertrykkelse og ulighed. Hvor der er tre mennesker samlet, burde der være minimum én, som vogtede den svages interesser. Sådan vil jeg helst tro.
I Nørkle Caféen var påsken og foråret i fokus. Snakken om det kommende arbejde med haver og kolonihaveliv var fremme og en havde en smuk buket af grene i knop med til mig. På grenene dinglede små søde fugle og en lille påskehare.
Små påske kaniner så dagens lys hos de kreative hækleres hænder.
Stakken af firkanter til vores tæppe vokser, men der er stadig et stykke vej får vi er i mål.
Dagens ret var en god fed æblekage og marengs med chokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar