torsdag den 5. marts 2015

Nu overvejer jeg virkelig at skifte frisør.

Jeg har haft den samme frisør i ca tolv år og har altid holdt vældig meget af både Charlotte og hendes fine salon. Men altså, da jeg så dokumentaren i går, fra den lille salon Guldsaksen i Guldbergsgade på Nørrebro, overvejede jeg faktisk at skifte frisør. 
I den salon var det ikke kun håret som var farverigt, men mere kunderne og kele det set up som udspillede sig der.
Salonen var vel lige så meget varmestue, socialpædagogisk opholdssted, dameklub, netværk og livline, som det var egentlig frisør salon. Nuvel, der var masser af hårpleje at se, men der var meget andet som blev plejet end bare håret. 
Jeg kan forestille mig, at det ikke altid kun er den gode stemning der hersker i det lille rige, for de farverige kunder har garanteret både temperament og masser af meninger som bliver luftet og diskuteret. 
Frisøren arbejdede da heller ikke helt efter overenskomsten, for af og til kom hun vist ret sent hjem. Dameklubben skulle jo også passes og luftes og dirtigeres rundt i trafikken. 
Har du ikke set udsendelsen, bør du virkelig gå ind og finde den på DR1, om ikke for andet, så for at vide hvad "den for mænd så kendte bevægelse" er for noget. 
Et lille varmt sted med højt til loftet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar