onsdag den 1. april 2015

Høns er vel også en slags mennesker.

På bondegårdslegepladsen på Amager, gider de godt hønsene og takker dem med blomster. Smukke stedmoder i potter, var hængt op i hønsegården. Det synes jeg godt nok er go stil.
Sådan et par dage med en livlig treårig drøner afsted. I går foregik dagen i regn, hvilket ikke afholdt os fra, at gå på legepladsen og besøge dyrene, tage en gyngetur og en tur på de tilgængelige køretøjer.
Frokost forkælede vi os selv med på Madmanifesten, hvor der jo både er tørvejr, lækker økomad og legerum. Vi nød det meste, selv om vi hurtigt blev enige om, at alle forældrer åbenbart ikke ser det som  en nødvendig opgave, at opdrage/vejlede/guide (kald det hvad i vil, bare i gør det) deres børn sådan, så de bliver mennesker, som vi andre godt gider dele blandt andet legerum med. 
I går var Madmanifesten ret hærget af "store" børn, som nød, at deres forældrer satte sig i det fjerneste hjørne så de heldigvis ikke kunne høre støjniveauet eller se deres ungers ikke særlig sociale adfærd. 
Den slags børn, som man som voksen inden to minutter hader af et ondt hjerte. Det var jeg bestemt ikke den eneste som gjorde. Jeg var blandt ligesindede både voksne og de mindre børn, som jo ikke havde en chance for, at gøre deres rettigheder gældende i en skov af store råbende børn. På det punkt holder jeg mig ikke tilbage og går glad og gerne til kamp mod de ikke opdragede børn. For er der en ting som er sikker, så er det, at vil man tale med bæsternes forældrer, skal man bare sige noget adfærdsregulerende til deres poder. Sjovt at de altid lige kan høre det, men det kan de og det går dem op af stolen. Med stædig indsats, fik jeg skabt mulighed for, at alle børn på caféen faktisk kunne lege med stedets legetøj og sådan, at alle kunne gå trygt og glade rundt i legerummet. Vist ikke alle voksne syntes at jeg er et hit, men flere var godt tilfredse, især de yngste gæster. Jo, jeg ved det. Der bliver ballade når man siger NEJ og gør det som jeg kalder at opdrage, men ved i hvad? Det hjælper sgu og det gør faktisk, at vi andre rigtig godt kan lide at være sammen med jeres børn, også selv om vi ikke kender dem i forvejen. Den anden stil opfordrer til, at vi andre på et tidspunkt tager affære og det er næsten lidt synd for de små guldkugler. 





I dag står der rengøring på dagsordenen. Jeg vasker alt af, flytter rundt, sætter langsomt på plads, slæber bøger i store tunge stakke op fra kælderen, tørrer dem af og sætter dem i den nye reol. Jeg har åbnet en bøtte maling og begyndt at male på den gamle afsyrede slagbænk, nææææ den bliver fin. Anderledes, farverig, glad, varm og indbydende.


Frem af gemmerne dukkede der også et turkis køkken op. Ikke færdigt, men på vej. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar