Min kæphest.

Eller i hvert tilfælde noget, som mange har hørt mig snakke om. Strikkefasthed og strikkeprøver og ditto i hækling naturligvis. Hele to af slagsen nappede jeg lige til morgenkaffen. Et i Porto ello, som jeg købte vildt billigt ved Wilferts ophørsudsalg (snøft) og en i Engleuld, som er et ultra blødt garn fra Tusindfryd (lækker netshop). Bemærk lige navnet. Engleuld til Englegården. Go stil der, siger jeg bare. 

Strikkeprøve er bare et must for mig, når jeg kaster mig over strik med et nyt garn. Pokker skulle da stå i, at knokle sig gennem mange timers arbejde og bruge mange kroner på projektet og det så viser sig, at den nye sag i str M nu er en str XL i bredden og måske kun en str 12 år i længden. Hvor ofte tror du lige selv, at du får den på? Aldrig vil jeg gætte. Den dur ikke engang som gave, for hvem kender du lige, som har så skæve mål. Skraldespanden er nok den eneste som gider have den slags. Det er da simpelthen for tosset. 

Ved bare en enkelt maske for meget eller for lidt på 10 cm, bør du gå op eller ned i pinde str. Jeg har faktisk oplevet, at strikke med to forskellige pinde for, at ramme plet. Men så sidder resultatet også i skabet. Gør det til en vane. En rigtig god og nyttig vane som ca tager ti min af dit liv. Mon ikke de fleste kan klare det? 

Hvis jeg var håndarbejdslærer, var det første og vigtigste emne i første time. At lære at forstå strikkefasthedens vigtighed og hvordan man hurtigt regner ud hvad man skal gøre og så naturligvis at gøre det. Nå men jeg er heldigvis på ingen måde lærer, så jeg må nøjes med, at slå et slag for den lille firkant hvor og når jeg kan. I dag var det her. Håber det gav dig lyst til at lave en prøve, næste gang du åbner et nøgle nyt garn. 

I dag skulle jeg i øvrigt et pinde nr ned i begge prøver.