Dyrehaven i fuld sol er ikke at kimse af. Dyrene nød dagen mindst lige så meget som os. Fuglene fløjtede, rådyrene var mødt talstærkt frem, ænder vandrede rundt i store flokke og mange mennesker havde lagt dagens travetur i den smukke natur. Kirsten Piil var vært for vores eftermiddagskaffe. Kun Kirsten havde været så forudseende, at tage strikketøjet med i tasken. Til gengæld underholdt jeg så med historier fra både min og min fars barndom. Spændende sager som ikke altid er af de mest blide historier.
Det er ikke hverdag at mødes med dejlige Kirsten, men når det lykkes os at sætte hinanden stævne, er det altid en fornøjelse. Vi fortsætter ufortrødent og ubesværet hvor vi slap gangen før. Gennem årene er vi kommet vidt omkring både i historien og geografisk, men vi er aldrig blevet væk fra hinanden. Det venskab sætter jeg meget højt, ikke mindst på sådan en solskinsdag, hvor kulissen er en af de smukkeste vi kunne drømme om. Ingen foto dokumentation. På den måde er intet nævnt og intet glemt. Alt fra dagen var jo lige fint, smukt, sjovt og minderigt. Nu ligger det hele lagret i hjerne og hjerte, og der ligger det ganske fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar