onsdag den 3. juni 2015

En af de bedre udfordringer.

På facebook flyder det med udfordringer. Jeg har pt kun kastet mig over en enkelt. Den med den daglige planke. Den gav nemlig mening for mig. Noget med fokus, styrke i muskelkorsettet og øget balance. Om jeg nåede det samme som andre deltagere var ikke det vigtige for mig. Jeg havde mit eget mål og jeg fik lavet den lille øvelse hver dag.
I dag er jeg så blevet inviteret med på endnu en udfordring. Det handler om, at gå, løbe eller cykle 80 km i juni måned. Da motion er et emne som ikke er til diskussion på mit program, er det jo ret sjovt med sådan en lille udfordring, som jeg klart vil knokle ekstra for at nå.
I dag kom jeg afsted på både cykel og en times gåtur i en fremmed skov. Cykling vel at mærke, i stiv storm. Det var så lige der, at jeg virkelig savnede den der sommer. Storm og regn hører lige som mere til i efteråret efter min smag. 
Fo engang skyld, har jeg ikke noget på programmet hele aftenen. Nu er benene svinget op i sofaen, der kører VALG på skærmen og mit strikketøj vokser en lille bid mere. 

Og sådan så den fremmede skov så ud. Fin ik'? 



2 kommentarer:

  1. Meget fin fremmed skov, Stella :-) Du kunne nu godt have bildt mig ind, at billedet var fra Åsen :-). Dejligt med udfordringer. Min udfordring for tiden er ukrudt i kolonihaven.
    Kh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. He he Lotte. Ukrudt er vist en udfordring for enhver have ejer. Naturligvis også min, men når man er ude i en fremmed skov, ser man slet ikke alt det, som trænger til en kærlig hånd i hus og have.

      Slet