lørdag den 13. juni 2015

Hvad der optager mig mest lige nu.

Solens stråler og en forestående udflugt.
Gåture i solen. En daglig tur på min fem km. Kan turen også indbefatte bare fødder og sand er det helt perfekt. Alle mennesker skulle satse seriøst på bare fødder i sand. Det er sundt for huden, ren fodwellness og samtidig gymnastik på aller højeste plan. En god bevægelighed og smidighed i fod og tæer er vejen til velvære i hele kroppen. Virkelig godt for mange skavanker i ryg og bækken og så giver det virkelig bonus på balancen. Det giver stærke benmuskler og kan sagtens være med til at forme en muskuløs bagdel. Er du fan af zoneterapi og fodmassage, får du også her en gratis omgang.  Afsted afsted. Det er gratis og det er super sundt.


Udflugten skal gå til NY. Konfirmationsgaver til barnebarnet. Byen skal opleves for anden gang. Igen sammen med en teenager. Men denne gang med en pige. Mon det gør en forskel? Et program er lagt. En seværdighed om dagen ca og ellers fri leg og shopping. Der skal også besøges caféer og gode spisesteder. Der er meget som skal studeres. Programmet er løst og luftigt og med gode vide rammer. Eneste helt faste er, at jeg glæder mig virkelig meget. 


Der er også noget andet som optager mig. Noget med hjælp til vægt problemer. Noget med kvinders stemmeret og noget med hekse. Men alt det må vente til en anden dag. Mit strikketøj vokser trods alt ikke af sig selv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar