mandag den 15. juni 2015

Hvad har stemmeret og hekse med hinanden at gøre?

Ganske meget vil jeg mene. For hundrede år siden, havde kvinder i Danmark jo ikke stemmeret. Det fik vi kun, fordi der var en masse modige og stærke kvinder, som gennem tid, gjorde oprør, stod fast på deres og andres, turde råbe op og fylde og over tid kom de igennem med deres krav. Stemmeret fik kvinder. Siden har mange andre kvinder, både de stærke og markante i forreste række og alle dem rundt i de små hjem, stået fast og kæmpet for kvinders lige ret med mændene. Lige ret og lige værd. To ting, som de fleste vel i dag finder helt naturlige tror jeg. Vi er ikke nået helt i mål, der er stadig uligheder og uretfærdigheder mellem mænd og kvinder, bestemt til begge sider, som burde ændres lige på stedet, men jo, vi er nået langt. Også på verdensplan ulmer og koges der på fuld drøn. Kvinder råber op, kvinder lader sig ikke bare tryne, nogen med livet som indsats. Vi skal kæmpe både for vores eget og bestemt også for de kvinder, som lider rundt omkring i verden. Ene og alene på grund af det køn vi er født med. Det skal der arbejdes meget mere med. Danmark er dog som sagt ret godt med. Vi er nået langt og de fleste kvinder lever stort set i frihed både fysisk og i tanke.
MEN, så har vi lige en fest som kommer på tværs. Sct Hans, som jo kan være ganske smuk, hvis vi hylder midsommeren, lyset, væksten i naturen og alt det der, men lige der hvor heksen kommer ind i billedet står jeg af. Lige det billede gør, at jeg IKKE deltager i Sct Hans festen mere. Gerne hvis jeg bliver inviteret til midsommerfest. Jo tak, så kommer jeg gerne. Men Sct Hans med den symbolske kvinde/menneskeafbrænding, nej tak, der kommer jeg ikke. For det er jo ikke bare en uskyldig dukke vi brænder. Det er jo symbolet på en kvinde, en kvinde som meget vel kunne have været mig og meget let mange af mine aller bedste kvindelige venner. Alle os, som mener, at vi kan supplere den alternative lægeverden med andet end medicin og psykofarmaka, os som mener, at mennesket ikke består af en sygdom et enkelt sted på krop eller sjæl, men at mennesket er et hele, som består af en hel historie som der skal tages god hånd om, hvis mennesket skal trives og føle sig rask. Os som tror på, at der ikke bare sidder en gammel mand i himmelen og dømmer og straffer, men på, at der findes et helt univers fyldt med kærlighed og godhed nok til os alle hvis vi tør lytte til både os selv og alt det, som er rundt omkring os. Os som tror på, at naturen kan helbrede, at vi skal værne om naturen fordi det er den som giver os liv og energi og ikke tror på, at samme energi findes i en lille pille fra en kemi fabrik. Os som tror på det vi mener at kunne fornemme, se og mærke på andre måder end de helt håndgribelige. Alle os, som i dag arbejder og bevæger os rundt i det, som i dag kaldes den alternative verden. Vi var jo meget sandsynligt blevet brændt på bålet. Ikke altid kun på grund af vores gerninger (slemt nok) men ofte også bare på mistanker og fordomme. 
Derfor må jeg takke nej til festen, hvor vi brænder en dukke af. De fleste vist oven i købet uden bevidsthed om, at de deltager i en imaginær menneskebrænding. At vi lige denne aften symbolsk genindfører dødsstraffen i Danmark og vores børn står nærmest på første parket. 
Så skulle du have en tanke om, at invitere mig den aften, så drop bålet og dukken og vis dermed, at vi trods alt er kommet et skridt videre i Danmark. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar