Så du røgen?

Hvis du gjorde, kom den ikke fra mig. I dag er det 10 år siden, at jeg slukkede min sidste cigaret. Ikke bare én, men en hel pakke,røget på kort tid. Jeg skulle have det hele med. At stoppe, var den sværeste ting som jeg nogensinde har gjort. Jeg havde abstinenser i fem hårde år og stoppede kun fordi, jeg fik beskeden om en mindre lungefunktions nedsættelse.  Så alvorligt skulle det være, før jeg var i stand til, at komme ud af mit misbrug, som cigaret rygning helt basalt handler om. I mine øjne er den ene misbruger ikke bedre eller finere end den anden. Der er blot forskel på det stof vi tænder på. Jeg tænder altså på cigaretter og vil gøre det resten af mit liv. Jeg er født med misbrugs genet og sådan et slipper man ikke af med. Nogen begyndte bare at ryge for sjov, for at være smart, for at være med i et socialt game. Jeg røg fordi jeg er misbruger og krævede mit stof. Heldigvis tog jeg lægens dom alvorligt. Det var svært, men hold op hvor er jeg glad for det i dag. 

Da jeg tog beslutningen, lovede jeg også mig selv, at motion skulle være en meget større del af mit liv og at overvægt ikke skulle blive en ny belastning for min krop. Stofskiftet ændrer sig når man stopper med rygning og det gjorde mit også, men jeg tog aldrig mere end de fem kilo på, som jeg satte som grænse for mig selv. Jeg blev meget bevidst om min kost, jeg dyrkede motion, bla løb og efter tre år, var jeg nede på den vægt, som jeg havde inden mit rygestop. 

Jo, der skal knokles for sagen. Der skal rystes og svedes og mases og snakkes med sig selv, men lykkes kan det. Når jeg kunne,man de fleste vil jeg mene.

Ti år efter nyder jeg livet som ikke ryger,men det tog sin tid.