Tisvilde effekten.

Udflugt med Nørkle Caféen. En lang køretur og bi havde alle glædet os rigtig meget. Til at gense lækre butikker med et anderledes udvalg, Rastablanche og Susanne Foghs lille shop med plantefarvede garner. 

Først blev vi mødt af en skrigende bitter kaffebønne plasket rundt i for kold vand. Noget som ingen af os var rigtig imponeret af. Den ene blev oven i løbet serveret med så meget kaffe i underkoppen, at det for de fleste havde været en selvfølge, at have serveret en ny. Men nix ikke her. Så er det altså, at jeg vil mene, at man rider lige heftigt nok på Tilvilde kendis effekt bølgen og tror, at bare fordi caféen ligger i en berømt by og kaffen er dyr nok, kan man servere hvilket sprøjt man vil. Øv hvor den slags giver pil ned i min bog. Fy fy skamme. 

Desværre var den garn kyndige Susanne gået i byen, så vi ikke fik hende historier og viden med ved vores garnkøb. Vikaren var alt andet end inspirerende og vidste mindre end et minimum. Den slags er en stor skam når man driver så lille en specialbutik med egne produkter. Der vil man gerne også have den personlige historie med. 

Rastablanche skuffer aldrig mig og er leverings dygtig i fuld fart og klare farver.

Frokosten og den efterfølgende kaffe var lige i skabet. Friske hjemmelavede lækkerier, en dejlig rund kaffebønne lavet med varmt vand. Her var vi meget tilfredse og meget mætte. 

Tilvildeleje skal lige huske, at uden os bønder ude fra, er der ikke meget liv i byen og dens butikker. Men hvis vi skal gide køre vejen, skal varen altså også leveres, ellers kan vi sagten finde andre græsgange.