tirsdag den 14. juli 2015

Håndarbejde lever altså også om sommeren.

Mange laver kun håndarbejde om vinteren. Meget forståeligt, for om sommeren er det jo for varmt at sidde med de store uld sager, haven kalder, grillen skal passes og vi skal ud og opleve verden.
Helt ærligt synes jeg nu, at den danske sommer har masser af dage, hvor uld sagtens kan glide frit mellem fingrene, så er det jo heller ikke varmere her i landet, og i min have skal der nydes lige så meget som der skal ydes, så der sidder jeg fint med et lille strikketøj og der er ikke mange rejser, hvor der ikke følger et håndarbejde med mig. Strik passer perfekt når man venter på et fly, under flyveturen og hist og pist under ferien. 
Nørkle Caféen lever også i bedste velgående trods sommer og ferie. Ok, i går var vi kun fire om bordet, men det høres slet ikke når først vi skruer op for snak og grin og alle er aktive med hækle og strikke pindene. Selv fik jeg strikket den lille pige cardigan færdig. Blød og lækker er den blevet i dobbelt Engleuld fra Tusindfryd. Nu venter den på en vask, som skal få maskerne til at falde på plads mellem hinanden og knappekanten skal have et lille pres så de små buler kan glattes ud. 


Jeg er meget tilfreds med resultatet, håber at den lille Armarkaner vil blive det samme. 

1 kommentar:

  1. Og tak for endnu en meget hyggelig aften i Nørklecaféen. Der er altid garanti for motion af både hækle- og lattermuskler :-)

    SvarSlet