torsdag den 16. juli 2015

Hjemmearbejde.

En af de helt store fordele ved. At have sit job hjemme,er at man er hjemme straks efter arbejde og i de små pauser mellem dagens klienter. I de pauser, kan jeg sagtens røre en dej for eksempel. I dag har jeg produceret både stenalderbrød, to rugbrød og en stak af de koldhævede grovboller. 
I dag ville bollerne gene være helt flade. Den slags som ikke lige er til at styre, når man arbejder med komdhævet og dermed meget blød dej.nogen gange vil de hæve op og andre gange vil de flade ud. Selvfølgelig ikke sagen, hvis man gerne vil prale af sit bagværk, men eller bedøvende lige meget. Smagen er den samme. 



Dagen blev også, for at fejre det smukke solskin, sommerens første dag, med hjemmelavet koldskål med fed vanilje og en skvæt tykmælk. Ingen sommer uden koldskål, men vejret skal lige være det rigtige og det har det godt nok været i dag. 


Når den har trukket en times tid og toppes med kammerjunkere,jordbær og bananer, så er der dømt sommer og ægte sommerstemning.
Nemt og enkelt oven på en dag med rusten stemme og lav energi. Efterveer fra nattens AC/DC koncert, hvor både luftguitaren og dansebenene blev motioneret. Fuld skrue på de gutter, som klart forstår at skabe en god fest. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar