Hvis man lige ser bort fra røgen.

Altså røgen i køkkenet. Den røg eller os, som det vel dybest set er, når man steger fiskefrikadeller. Jeg orker næsten ikke den stank i hele hytten, selv om både døre og vinduer står pivåbne. Men frikadellerne kan jeg ikke modstå. Jeg veksler lidt mellem min egen fars af halv torsk eller lignende og halv laks og min lokale fiskehandlers egne fars. Uanset hvilken jeg vælger, pepper jeg den op med rigelige mængder af persille og andet grønt og gode krydderier. Og remoulade skal der til. Det er der delte meninger om her i huset, men jeg elsker remoulade til de lækre deller. 

I dag blev dellerne fulgt på vej med ovnstegte kartofler. Sådan nogen som bader i olie og krydderier. Og en frisk og fyldig salat af Edamame bønner, avokado i tern, smuldret feta og lidt rødløg. 

Ikke den store raket videnskab, men lige netop sådan en ret, som i aller højeste grad kræver virkelig gode råvarer. Her må man aldrig snyde eller gå efter den lette eller billige løsning. Skal der fisk på bordet, må man afsted efter den ægte vare. Spis hellere mindre men kun det bedste. Alt andet hævner sig i form af dårlig eller ingen smag. Er der børn i huset er det helt sikkert, at gummi agtige købe deller eller en fin billig færdig fars vil give bagslag og du sidder tilbage med unger, som i mange år hader alt hvad der minder om fisk. Fisk skal være frisk og lækker. Sund og ærlig mad, som altid er drøn nem at lave. 

Her er ikke tale om et blogindlæg som lige disker op med fine  billeder og lækre opskrifter. Det første glemte jeg og det andet er der næsten allerede. 

Mere fisk i de danske hjem. Velbekomme.