Lange lune aftener og jaget vildt.

Meget skidt kan man sige om vejret, men helt ærligt er der jo masser af fine lune huller. Feks fredag aften, hvor jeg efter en danse øve time i København, kunne gå ud og spise på Kaladset med manden og bagefter drikke kaffe på Klaptræet, før vi tog toget hjem. Ganske lunt var det, absolut sommerligt.

Vel udhvilet strøg jeg lørdag afsted mod sommerhuset. Den Lille Lyseblå Hytte, hvor sønne huserer for tiden. Han passer fint på hus og have, men der var kommet ubudne gæster. For tredie eller nok fjerde gang i vores tid, var der hvepsebo i skuret. Et meget livligt et. Lige præcis hvepse ser vi ikke på med milde øjne i min familie, så de gæster skulle bare ud. Lige der er jeg bedøvende ligeglad med dyrevelfærd, gift i naturen eller aflivningsmetoder. Læg mig bare gor had hvis du har en anden mening. Min holdning lader sig ikke rokke. Jeg er indædt modstander af hvepse efter mange års livstruende allergi mod de små sataner. Det er mig eller dem og min holdning er helt klar. Det er dem. 

Jeg sad mest i bilen og dirigerede og holdt øje og klar til evt skadestue kørsel. Sønnen blev forsvarligt påklædt og udstyrret med diverse giftsrays og skum og så gik det ellers løs. Sønnen vandt kampen hurtigt og effektivt og uden mindste skade.

I det nedpillede bo var der i hundrede vis af æg og larver og liv, så det var vist virkelig i rette tid vi slog til.

 

Og når jeg nu var der alligevel, kunne jeg jo lige holde stigen, mens sønnike malede sidste side i højden. Om lidt står huset igen fint lysende lyseblåt og hvidt. Lige som det skal. 

Omkranset af de smukkeste valmuer med frynsede kanter og ribs lige på spring.