En time senere går jeg en stille tur med mand og søn gennem Køge. Vi lader os lokke af gammel troubadur musik i museets gård hvor der holdes marked og fri adgang. Mjøden flød i stride strømme og vi blev hurtigt lokket til at købe et par flasker. Den ene med fast mål mod noget dessertvin juleaften. Straks skuede det trænede garnøje karret med plantefarve og en masse lækker uld i de skønneste farver. Altså uld og plantefarver det kan altså noget sammen. Noget ingen andre kan og noget som skriger køøøøøb i min hjerne. Jeg gjorde det dog ikke, men fik naturligvis en snak og nærmere info og oplysning om, hvor jeg kan købe senere. Den dame slipper nok ikke for et besøg af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar