Endnu et opgør med barndommens lærdom.

Da jeg var barn og såmænd også da mine børn var børn, uhhhhh da måtte man under ingen omstændigheder gå ud i kulden på bare fødder. Det var den sikre vej til blærebetændelse (som jeg altid havde) forkølelse og andet skidt. Nu har jeg stiftet bekendtskab med den seje Katrine Birk og hendes magiske univers og pludselig er der vendt op og ned på, hvad der er rigtigt og forkert.

Nu må vi gerne gå ud med bare fødder i både sne og regn. Nu skal vi faktisk gå der ud. Og hvorfor i alverden skal vi så det? 

Jo ser du, nyre punktet. Lige der, hvor du giver dine nyrer fuld skrue på energien, der hvor du billedligt talt, sætter stikket i kontakten til kroppens grundenergi, er lige der, nede under dine fødder. Så når du træder ud i sneen, regnen, græsset, bare ud, på de bare fødder, så sætter du stikket i til gode stærke nyrer, og til din grundenergi. Mange som så prøver det, vil inden længe vende yil bage og brøle hvad sagde jeg, nu blev jeg skide hamrende forkøle og fik en omgang blærebetændelse. 

Til det kan jeg bare sige, at det skidt lå nok og lurede alligevel og kom så ud nu med fuld, men kort, skrue. Der efter er systemet ganske sikkert blevet stærkere. 

Vi slipper ikke for sygdomme og feber, men vi kan virkelig gøre meget selv. Det her er en af mulighederne og den er GRATIS. 

Pludselig ud af tågerne, dukkede en erindring op fra min barndom, hvor min far, beordrede alle mand ud af strømperne og i samlet kæde (ham og seks børn) drønede vi rundt på matriklen, med bare fødder i høj sne. Hvor havde min far mon den idé fra. Jeg husker det som ret sjovt. Min mor har uden tvivl været rystet og forfærdet.