torsdag den 7. januar 2016

Nytårsforsæt 1 punkt 2.

Det første nytårsforsæt handlede jo om at rejse. Bevare nysgerrigheden på verden, den mangfoldighed, mennesker og andre måder at leve og beskue livet på. Den lyst har jeg i høj grad. Som jeg skrev, skulle den første rejse være sølvbryllupsgaven fra os til os. 
Nu er rejsen planlagt. Helt på egen hånd. De store linier er lagt. Rammerne er sat. 
Vi flyver til Los Angeles, besøger San Diego, Santa Monica, Grand Canyon, Colorado River, Mogave ørkenen, Las Vegas, Yosemite Nationalpark og opholder os fem dage i San Francisco, før vi kører til LA igen, afleverer bilen og flyver hjem igen. Seksten dage skal vi køre rundt. Vi har ting, som vi skal se, opleve, prøve, besøge, men der er også masser af plads, til spontanitet. 
Flybilletterne er købt. Alle hoteller er booket. Og bilen er lejet. 


Det bliver da helt fantastisk, at lade sig trille rundt med taget nede, se fede solopgange og nedgange over Grand Canyon


Og smide øsen, mens vi går over Golden Gate.


Jeg glæder mig virkelig meget til den ferie. Hele seksten dage, fyldt med præcis det vi selv har valgt som det bedste for os. En tur med tid til både strand, masser af smuk natur, en masse traveture og en god portin tid til shopping, caféer, sjove kvarterer med skæve vinkler og eksistenser. Lige præcis en vekslen mellem alt det, som jeg elsker og med den som jeg elsker. 
Helt sikkert den eneste bryllupsrejse jeg kommer på. Jeg ved det bliver mere end fantastisk. Meget af det er man trods alt selv herre over og jeg kan love, at min indstilling er helt klart positiv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar