onsdag den 13. januar 2016

Nytårsforsæt. 4.

I 2016 vil jeg bestræbe mig på, at få endnu mere øko ind i mit liv. Noget mere natur og naturlighed. Mere sund fornuft og naturlige bahandlings muligheder hvor det er muligt, men aller først, mere naturlig forebyggelse mod sygdomme og gebrækkeligheder. 
Jeg er faktisk totalt revnende ligeglad med, hvordan andre lever (ikke dem som storsviner mit liv og min verden), hvad andre spiser og smører på kroppen. Der er bare mange grunde til, at jeg engang blev tvunget mere og mere til, at tage nogle andre valg end dem jeg var flasket op med. 
Sygdom ledte mig væk fra kød og mælk (tåles i mindre mængder), gluten(tåles i små mængder) og alt hvad der ligner et skalddyr. 
Langsomt er jeg drejet mere og mere over mod økologi, en mere kritisk holdning til, hvad jeg putter i min krop, men også hvad jeg putter min krop i. Jeg har opdaget glæden og den gode gevinst ved motion, ved meditation, ved at forebygge så meget jeg kan, ved at helbrede så meget som muligt selv og ellers af andre, som kan seje teknikker som ikke handler om medicin. 
Men igen, det er ikke en religion for mig, mere styret af lyst og sund fornuft. 
Men som sagt, skal 2016 have en lille opjustering hvor jeg kan. Valget er let og lige til og falder som regel helt naturligt ind under kategorien sund fornuft. Den er faktisk ret god at lytte til og tager sjældent fejl. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar