Om jeg kender madkrisen?

Ja mon ikke. Selv om man nok skulle tro, at den oftere dukker op som vegetar, må jeg sige, at den store madkrise var mere mærkbar da jeg var kødspiser. 

Jeg husker meget tydeligt, når jeg hængte over køledisken og bare ikke kunne komme på flere kreative måder at stege en medister på. Lysten til at lave hverdagsmad var virkelig fraværende i store perioder. Der skulle nærmest en ny kogebog til, før jeg igen så lyset. 

Som vegetar er det faktisk nemmere at finde på. At lave noget ud af intet. At springe over og alligevel kunne sætte en ret på bordet. Ikke at gide og alligevel trylle et eller andet relativt sundt og velduftende frem på ingen tid. Vegetarretter ser sjældent grå ud på samme måde som jeg husker frikadellen kunne gøre. 

Man kan svinge sig rigtig højt i skalaen som vegetar, men man kan virkelig også krybe helt langs panelet og slippe pænt afsted med det, efter min mening. 

I går var en af de dage, hvor tiden var næsten ikke eksisterende til, både at lave en varm ret og også nå at spise den. 

Det tager trods alt ikke mange minutter, at skrabe lidt gulerødder, partere en broccoli, skære spidsen af en håndfuld bønner og rive en blok ost. 

Herligheden passer simpelthen sig selv i ovnen, hvilket  er lig med, at herligheden simpelthen laver sig selv. Mad som laver sig selv passer jo super godt til det travle køkken. 

Et spejlæg ovenpå og geden var totalt glatbarberet. 

Så bliver det ikke meget nemmere vel? Om det smagte godt? Jo tak, det lover jeg dig for. Der skal bare en god sjat olie og lækre krydderier til, så smager grøntsager altid godt. Ikke af krydderier, men af sig selv og måske med et twist. 

Velbekomme.