Fuld fart på maskinparken.

Vel hjemme, skal der tankes op igen. Dagen er sat af til tandlægen og ellers en ordentlig røvfuld bagværk. Rugbrød til manden, stenalderbrød til os begge, selv om jeg ikke spiser særlig meget brød. Og så et par plader knækbrød uden mel. Knækbrødet alene på frø og kerner kan tage en broccolisuppe i hånden til aften. 

Alt mens røremaskinen drøner rundt og ælter Meyers lækre hverdagsrugbrød, snurrer vaskemaskinen. Godt at vi er nået længere end vaskebrættet, floden og dej med armkræfter. Med de gode tunge maskinkræfter, slår man let og elegant mange fluer i samme smæk. Praktisk i en dag, som også skal have plads til klienter, danse som skal øves, lektier som skal læses og sættes i mappen og alt det som ligger der imellem. 

Normalt mener jeg ellers ikke, at vi nødvendigvis skal prale så meget, med evnen til at multitaske, som vi, især kvinder, gør. Det er sjældent særlig smart at lave flere ting på samme tid. Ofte er det et tegn på stress og ellers er det ofte noget som fører til stress. Jeg går klart i d for, at man gør den ene ting ad gangen, fordyber sig og gør sig umage, men altså nogle ting e jo nærmest oplagte til multitasking og giver jo nærmest ingen mening, hvis jeg sad på en stol og fordybede mig i vaskemaskinens vaskeproces. 

Hverdagen er skudt igang med manér. Jeg får ting fra hånden. I like.