fredag den 25. marts 2016

Gråt er jo også en farve.

Gråt har været den gennemgående farve på dagens vejr. En lille smule regn og ellers bare gråt. Grå dis. En grå masse. Heldigvis har jeg været optaget af spændende opgaver i klinikken. Nogle helt vilde resultater med cupperne. Nogle resultater som var helt nye for mig og som gav så vild en energi og flow til min klient, at hun var lige ved at miste jordforbindelsen et kort øjeblik. Den historie skal jeg lige følge op på de næste par dage. Der sker vilde ting engang imellem. Der sker altid vilde ting i foråret. Tiden hvor naturen river og flår i alt hvad der har med energi at gøre. I vandet, i jorden og i luften. Der er mange kræfter på spil og det mærkes for mange i både krop og sind. Nogen mister koncentrationen, nogen fyldes med utæmmelig energi, nogen kan hverken sove eller finde ro og andre bliver bare totalt glade i låget. Det er marts, det er forår, det er energi. Selv midt i det grå sker mirakler. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar