søndag den 13. marts 2016

Kan man være forelsket i lektier?

Det ville jeg jo i størstedelen af mit liv have svaret NEJ til. Skolen var aldrig rigtig noget gor mig. Det var der mange gode grunde til. Den største var nok det helt åbenlyse fravær at pædagogik og kendskab til dette ellers så gode indlærings redskab. Jeg gik i den ret sorte skole. Senere i en totalt hippie happy ny skole i halvfjerdserne og det kan sådan en som mig ikke rigtig regne ud eller styre rundt i på det tidspunkt. Så nej, skole og mig, er ikke helt to ting som klikker pr automatik. 
Alle de undervisere jeg senere har mødt gennem diverse uddannelser, husker jeg kun stoffet fra dem, som gad at undervise ud fra den enkelte elevs måde at tænke på. Selv tænker og lærer jeg bedst i billeder og små historier som viser mig hen til stoffet. Alt som er indlært den vej sidder som støt ind i mig. Alt det andet husker jeg meget lidt af, en masse slet ikke. Der er fag, som jeg overhovedet ikke mindes at have haft i min skoletid. Blandt andet er der sprog og tal og ting indeholdende tal, som jeg ikke aner jeg nogen sinde har hørt om. 
Jeg har kæmpet mig gennem faktisk ret mange uddannelser efterhånden. De fleste husker jeg det hele af, men der er også nogen der, som aldrig sagde mig noget, fordi underviseren ikke magtede at fange mig der, hvor jeg forstår bedst. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om, at lire en lektie af. Det er faktisk et fag i sig selv, at undervise. Pædagogik handler faktisk om, at møde mennesket lige der hvor det er. Der hvor elevens styrke er. Der hvor stoffet hiver mening. Så bliver det, for mig at se, rigtig sjovt og udfordrende, både at lære og at undervise. Alt andet er bare slattenhed og uduelighed i mine øjne. Den slags er der stadig masser af. Både i danske folkeskoler og alle andre steder hvor der undervises. 
Nu til dags gider jeg ikke dårlige undervisere. Jeg undersøger grundigt før jeg kaster mig ud i længere forløb. Min tid er gor kostbar til det andet sjask. 
Lige nu er jeg faldet for den super skønne og top dygtige Katrine Birk, som underviser i zoneterapi, akupressur og rigtig meget andet og hun gør lige så englene synger. 
Jeg er svævende efter timer hos hende. Og det aller bedste er, at al hendes undervisning både kommer som øvelser på mennesker, en masse teoriundervisning i klassen, en masse webinarer hvor hun både tegner og fortæller og en masse gode papirer i mappen. 
Sådan er det guld værd i mine øjne. Her er mange måder at se stoffet på. Det kommer ind i både hoved og krop på forskellige måder. 
Denne weekend har jeg gennemgået op til flere fag endnu engang og for at det ikke skal være løgn, slår jeg ved video undervisningen flere fluer på samme tid. Det stof som jeg allerede kender, men opsummerer, strikker jeg nemlig til. Nu hvor jeg er ved at få den nye hælopskrift ind i fingrene og ikke er afhængig af en opskrift, er der rig lejlighed til leg og multitasking. 
Der er ved at være et fint lille lager af sokker i str 0-4 år. 
Se det er rigtig og god undervisning lige efter min hjerne. 


1 kommentar: