onsdag den 30. marts 2016

Plads til forkælelser.

Jeg har virkelig haft det tunge maskinel på arbejde i dag. Jeg har lavet sund og vitaminmættet slik til store og små. Slik spækket med det gode fedt og tungt mættende sager. Ikke noget man spiser meget af, men gerne vil nyde. 
Alle mulige former for tørret frugt ( jeps I know, der er også sukker ) peanutbutter, kokosolie, mandler, nødder af flere slags og lidt citron. Sidst nævnte gjorde konsistensen lidt for lind, men det er jo blot en detalje. Man skal bare nyde frisk fra køleskabet. 


Og som om det ikke var forkælelse nok, så har jeg kastet mig over bestilling af vores oplevelsesgaver. 
Der er nu booket en hel dag med lækre sager, betalt af dejlige gæster. 
En lang dag i København, med Luxus Brunch med bobler, Spa og massage, lækker aftensmad og biograf. 
En dag i august, skal vi nyde livet på Henne Mølle Å Badehotel med to retters menu og morgenmad næste dag. Håber vejret bliver som jeg drømmer om, så dagen kan tilbringes i lækre danske bølger. 
Faktisk har vi tænkt os, at begynde opholdet allerede dagen før, med en overnatning i camperen på stranden. Få noget sol på kroppen og bølger i håret og gået nogle kilometer ved en dansk strand. 
Vi lurer hurtigt alle fiduser, så vi kan få det hele med. 
Pludselig blev hele fire af vores gode gaver meget konkrete. De står nu og lokker i kalenderen. Lyser og lokker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar