Ugen der gik.

Sikke da lige en uge. Jamen altså, jeg er så glad og overvældet. Først var der lige en masse planlægning og mange ting som skulle ordnes. Da vi nåede tirsdag, lagde vi sidste hånd på værket, kørte ud til smukke Humleorehus, hvor vores sølvbryllup skulle holdes og lod os langsomt falde tilbage i sæderne og overlade resten til andre. 

Tirsdag gik vi tidligt i seng, så vi ikke løb i vejen eller kom til at se noget, som vi bestemt ikke måtte se. 

Kl 20.30 kom der biler til stedet og vi hørte klirren og pulsen og latter og efter et par timer kørte bilerne væk igen. 

Tidligt onsdag var det ikke muligt at sove mere. Nu var det hele altså virkelig spændende. 

Mon nogen som ikke har prøvet det, overhovedet kan sætte sig ind i, hvor stort, stemningsfuldt, rørende, varmt og kærligt det er, at træde ud af sådan en stor tung hoveddør og se så mange kære mennesker samlet alene for vores skyld? Det tror jeg næppe. Det skal vist opleves. 

Trompetspil og smukke danske sange får pludselig deres virkelig rette berettigelse. 

Alle kom med ind og fik morgenkaffe, et glas bobler, en brudevals og bagefter mavedans. En gave fra mine skønne mavedans kollegaer. Selv deltog jeg også i dansen og en del af publikum kastede sig også ud i dans til sidste nummer. 

Senere havde vi nogle timer til fri afbenyttelse. Nogle af de gæster, som også skulle overnatte efter festen, var friske på en gåtur gennem den smukke Humleoreskov, som var badet i den smukkeste forårssol. 

Om aftenen kom der igen glade gæster til stedet. Glade og klar til fest. 

En fest som blev lige som vi havde ønsket den. Uhøjtidelig, en masse lækker mad, gode vine, livlig snak og mange grin, festlige taler, personlige gaver og gode bidrag til velgørenhed og til sidst fuld skrue på diskoteket. Personligt dansede jeg adskillige timer. 

Min tale mundede ud i en gave til min mand. En gave som skal forhindre, at han nogensinde glemmer mig. Selvfølgelig en lille fotomappe med billeder af mig. Et af de hemmelige projekter jeg har gået og fiflet med. 

Jeg har det ret stramt med billeder af mig selv, men dem her, dem planlagde jeg selv, stylede selv og vidste lig er ilket udtryk som skulle frem og shit hvor det lykkedes. Til fulde vil jeg sige. 

Når man ved hvad man vil og finder en super god fotograf, bliver resultatet som man vil have det. 

Nu er vi hjemme igen. Det er hverdag. Gaverne er pakket ud og sat på plads. Vi nyder de buketter som stråler i stuen og tanken om alle de lækre oplevelser vi har fået og som blot ligger og venter på at blive taget hul på. Den dag vil vi blive mindet om rigtig mange gange endnu, når vi nyder en oplevelse og kan tænke tilbage på giverne med tak og på vores skønne dag.