onsdag den 27. april 2016

En af de der dage.

Jeg har været på tur igen. Venindetur. Med en af dem, hvor vi planlægger i virkelig god tid, da begges kalendere er ret overtegnede.
Når vi så mødes, jamen så er der snak, updates og hygge fra start til slut.
Denne gang var eneste plan, at vi tog til København og vi vidste hvor vi ville spise frokost.
Vi drønede lige gennem Torvehallerne, hvor vi fik en kop kaffe og købte ind af lidt lækre krydderurter til haven.
Æblemynte, Crapemynte, Sukkerurt og ærteskud var hvad jeg faldt over.





Frokosten spiste vi på Hafnia Bar i Store Regnegade. virkelig lækker øko, med base af vegansk, så alle med allergi kan spise løs som udgangspunkt. Kød kan tilkøbes.
lækker indretning og virkelig sød betjening. Den for høje musik kunne vi sagtens have undværet.
Veninden havde forsinket fødselsdagsgave med til mig. En kjole. Sjovt, at hele to veninder giver mig en kjole i gave i år. Meget forskellige kjoler og meget fine kjoler begge to. Kjoler som snart skal luftes i USA, hvor der forhåbentlig er basis for bare ben og sommerkjoler.
Vi sluttede af med en Mynte The hos The A`La Menthe i Rådhusstræde.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar