torsdag den 7. april 2016

En pensioneret kat.

Vores helt vildt skønne kat fyldte i marts tretten år. Nogen siger, at så er det en gammel kat. Den slags gider vi ikke høre på. Men når man ikke vil høre må man føle. Nu kan det vist ikke skjules længere. Hun er træt og brugt. Han er lidt pjusket og slet ikke den robuste og smukke kat som hun altid har været. Hun spiser næsten ikke mere og hviler rigtig meget. Men hun er glad, hun spinder, hun klager ikke over noget når vi undersøger hendes tænder eller mund, hun græder eller klager ikke. 
Nu får hun kun specialmad. Mad som jeg laver til hende, med kraft og saft og meget tyggevenligt. Jeg lokker hende til madskoler og sommetider kommer der lidt ned, mange dage intet. Og jo hun har tabt sig, men som sagt, er hun glad og vil gerne kæles og går ud og ind og plejer sig selv og besørger ude som altid. Men man ser hende aldrig langt væk fra huset og mest inde i den varme stue. Man ser hende aldrig i løb, men gående i adstadigt tempo. 
Vi må jo se virkeligheden i øjnene. Hun er gammel, hun er brugt og hun har haft et virkelig godt liv. Hun har været elsket af rigtig mange mennesker og været familiens darling og midtpunkt i tretten år. Måske holder hun flere år, måske måneder, måske uger. Vores beslutning ligger nu der, at så længe Rosa har det godt og ikke virker til at have smerter, så bliver hun her og bliver passet godt på som tak for alt. Når/hvis der kommer smerter eller livet virker for svært, så bliver Rosa hjulpet videre i fred og kærlighed. Hun skal ikke undersøges mere, stikkes i eller have medicin. Hun skal leve, eller have fred. Sådan er beslutningen, men vi håber godt nok på, at det bare er en lille krise, som går over og vi pludselig får vores dejlige Rosa tilbage. Og hvem skal jeg ellers dele dagen med? Hvem skal være min tro følgesvend dagen lang? Ej, vi satser på miraklet. 




2 kommentarer:

  1. En dejlig kat du har. Sidste år måtte vi selv gå den tunge gang til dyrlægen med vores dejlige kat. Den var blevet 19 år og var desværre blevet meget syg. Den havde også i mange år forud sat tempoet ned og var meget indenfor, men den spiste og spandt, når vi kælede med den. Du skriver, at din kat har tabt sig, men når du har haft kat så længe, så ved du sikkert alt om, at katte kan tabe sig på grund af indvoldsorm. Håber din skønne og smukke kat stadig må have mange dejlige år foran sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Jette og ja, jeg ved alt om orm og nej, det har min kat ikke. Det er også helt normalt bare at tabe sig med alderen og jeg tror såmænd bare, at hun er gammel og ved at gøre klar til at takke af. Vi håber naturlig is, at hun holder længe endnu, men realistisk set, må vi nok se i øjnene, at det ikke bliver når hun er så gammel som din kat blev.

      Slet