onsdag den 20. april 2016

En røvlækker Araber.

Skal du til Esbjerg en skønne dag, så vil jeg på det varmeste anbefale dig, at besøge den Arabiske restaurant, som jeg spiste på i går. Jeg har glemt hvad den hed, vist bare Arabisk restaurant, tro jeg og billeder tog jeg ingen af, for det er ikke indretningen som sådan de vinder på. Det er lyst og venligt bevares, men mere til den anonyme side. Når det nu skal være Arabisk vil jeg jo gerne have noget Ali Baba og mørk stemning med noget guld drysset over lokalerne. På den anden side, er det jo nærmere det her, som er virkeligheden når man besøger de lande hvor vi tror guldet og mystikken hersker. Ofte er det meget lyst og bart og måske endda med en nøgen pære fra loftet. Her var der lyst og fint og mere lidt romantisk nordisk. 
Virkelig sød betjening og vores vegetar menu, som var sådan lidt småting på et brædt, var virkelig virkelig lækker og velsmagende. Hver ting skilte sig ud fra de andre og holdt den smag som var lovet og der var seriøst rigeligt på det brædt. Og så var det hele meget tydeligt hjemmelavet og friskt.
Et godt bud på en hyggelig middag, hvor man sidder og snakker og nipper og hygger. Det var lige hvad jeg og genboen gjorde. Hun havde inviteret og havde budt mig på den første køretur efter hun havde taget kørekort. En helt igennem fin oplevelse. Hun kørte lige som jeg havde regnet med at hun ville. Sikkert og glidende og meget behageligt. 
Kaffen tog vi på Esbjergs bedste café efter min mening. Den husker jeg heller ikke hvad hedder, men begge ligger i Skolegade, så sværere er det nok heller ikke at finde. 
Var der ikke noget med, at det skille blive skide skønt vejr her en af dagene? Jamen hvis, så kør dog lige en tur til Esbjerg og nap kaffen og en Arabisk menu. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar