søndag den 8. maj 2016

Afslutning på mange planer.

I dag var sidste mødedag i Nørkle Caféen inden ferien. Det var også dagen, hvor vi afsluttede projekt fællestæppe. Alle de hæklede og strikkede lapper blev lagt ud og sorteret efter nogenlunde ens størrelse og alle brugte i dag tiden på, at hækle lapper sammen. De sidste fordelte vi mellem os og vil så lave færdige til vores næste møde.





Næste gang vi mødes er i Juni, hvor vi tager på udflugt. Ud i det blå. Til Svinø og besøge en gårdbutik og vi satser naturligvis på fuld sol, så den medbragte mad kan nydes ved stranden. Måske bliver der vejr til en dukkert? 
September tager vi hul på en ny sæson og bor du i nogenlunde nærhed af Køge er du mere end velkommen til at deltage. Bare giv mig en besked og du lukkes ind i den lukkede gruppe, hvor du kan følge med i regler og arrangementer. Vi kan altid bruge nye medlemmer i gruppen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar